Vi tror på, at "den gammeldags måde" at drive bank på stadig er relevant. Her er der mennesker bag tallene til at give dig sund økonomisk rådgivning, ansvarlighed og nærhed. Men hvad er en andelskasse egentlig, og hvad betyder det for dig
at blive en del af FasterOikos?
For at forstå værdien af andelskasser som FasterOikos, er det vigtigt at kende forskellene mellem de primære typer af finansielle institutioner:
Når du køber andele i FasterOikos, bliver du ikke bare kunde – du bliver medejer.
Dit ejerskab som andelshaver giver dig en unik mulighed for at påvirke, hvordan vi arbejder, hvilke projekter vi finansierer, og hvordan vi styrker vores fælles værdier og mærkesager. Din stemme på generalforsamlingen er din direkte linje til beslutningstagningen. Så du sikrer, at vi sammen tager ansvar for vores fælles fremtid.
Som andelshaver i FasterOikos har du ret til at deltage i vores årlige generalforsamling, samt vores valgmøder og andre møder for andelshavere og kunder. Her tæller din stemme lige så meget som enhver andens – uanset hvor mange andele du ejer. Det sikrer, at alle medlemmers stemmer høres.
Husk, at andelskapital indebærer en vis risiko, men også en mulighed for at bidrage aktivt til og drage fordel af vores fælles succes. Skulle du på et tidspunkt beslutte dig for at afhænde din andelskapital, er det muligt at sælge eller forære den væk.
Ved at vælge FasterOikos støtter du ikke kun din egen økonomiske fremtid, men også den bredere vision om et stærkere, mere retfærdigt og bæredygtigt lokalsamfund.
Det sker i høj grad gennem støtte til lokale foreninger og initiativer.
Samtidig geninvesteres en del af vores overskud i organisationer, der kæmper for vores mærkesager, som blandt andet er at bekæmpe fattigdom og fremme finansiel inklusion – både i Danmark og i udviklingslande.
At blive en del af FasterOikos betyder at vælge et fællesskab, hvor engagement, demokratisk beslutningstagning og støtte til lokalsamfundet står i centrum.
Ved at investere i FasterOikos investerer du i dit lokalsamfund og bidrager til at skabe et stærkere og mere bæredygtigt samfund.
Vælg FasterOikos i dag, og vær med til at gøre en forskel.
Lokal forankring udgør kernen i FasterOikos.
Ved at vælge os som din finansielle partner, bliver du en integreret del af et fællesskab, der ikke blot fokuserer på økonomisk vækst, men også på at udvikle det lokalsamfund, som vi er en del af. Samtidig støtter vi aktivt op om vores mærkesager som finansiel inklusion og fattigdomsbekæmpelse.
Hos FasterOikos forstår vi de unikke behov og udfordringer, som både vores lokalsamfund og verdens svageste står overfor. Vi er dedikerede til at tilbyde skræddersyede finansielle løsninger, der understøtter både lokal og international udvikling for de svageste i verden.
Vores engagement i lokalsamfundet sker gennem investeringer i små virksomheder, støtte til lokale organisationer og initiativer, der fremmer bæredygtighed, samt støtte til organisationer som arbejder med fattigdomsbekæmpelse, finansiel inklusion – alt sammen ud fra vores størrelse som en lille andelskasse.
Lille af størrelse, men stærk af meninger og engagement i vores mærkesager.