Gå tilbage

Politiet advarer mod billetsvindel: Køb kun via officielle salgskanaler

Lad ikke billetsvindlere ødelægge din festival

Svindel med billetter til festivaler og events er stigende, og politiet opfordrer nu til at være ekstra opmærksom. National enhed for Særlig Kriminalitet anbefaler kun at købe billetter via officielle udbydere, da private salg ofte indebærer risiko for svindel.

I de seneste år er antallet af anmeldelser om billetsvindel steget markant, især i sommermånederne, hvor udsolgte arrangementer får desperate købere til at tage chancer. Svindlere udnytter bl.a. platforme som Facebook og handelsportaler til at sælge falske billetter, hvilket især rammer unge under 30 år.

For at undgå svindel bør billetter kun købes via officielle salgskanaler, der ofte har sikre videresalgstjenester. Politiet råder desuden til at undgå offentlige opslag om billetønsker og til at tjekke sælgers identitet grundigt.

Læs hele artiklen fra Politiet her